AI-RÅDGIVER OG UNDERVISER
AI er måske det stærkeste værktøj, vi har fået i hænderne. Derfor er det værd at tænke sig om.
De fleste er sikkert allerede i gang — hver på sin måde, i hver sin retning. Det svære er ikke at komme i gang. Det er at blive enige om, hvor I vil hen, og hvorfor.
Mange af mine opgaver kommer fra nogen, jeg har mødt før.
Måske på et kursus, hvor jeg underviste. Eller til et oplæg, jeg holdt. Eller på et seminar, jeg faciliterede.
De kommer til mig, fordi der er noget, de gerne vil videre med.
Jeg arbejder med AI, så det arbejder for organisationen og medarbejderne.
Hele mit arbejdsliv har jeg haft fokus på ledelse og undervisning. Siden 2023 har AI været min drivkraft. Vi skal bruge AI, fordi det forstærker vores faglighed og ydeevne. Men AI skal arbejde for os — ikke omvendt.
Det handler sjældent kun om teknik. Det handler om en måde at forstå arbejdet på. Hvad kan jeg selv gøre? Hvad kræver fælles aftaler? Hvornår er AI bare et værktøj — og hvornår ændrer det måden, vi arbejder på? Det er dér, jeg arbejder.
MIT SYN PÅ AI
Ikke alt, der kan bygges, skal bygges.
Jeg er sikker på, at mange har hørt om agenter. Techgiganter, konsulentfirmaer og marketingbureauer har i hvert fald gjort deres og råbt: agenter, agenter, agenter.
Men jeg har set en organisation bygge 200 agenter på fjorten dage. Da de byggede dem, var de sikre på, at det var klogt. I dag ved de godt, at de ikke kommer til at bruge dem alle sammen. Tilbage står spørgsmålet om lagerplads, man måske må købe mere af, og om noget, der på et tidspunkt bliver takseret hos tech-giganten. Og så er der tiden, der gik med at bygge noget, der nok aldrig skulle have været bygget.
I stedet skal man se på sine opgaver og først spørge sig selv, om AI overhovedet skal bruges til opgaven. Og hvis AI er det rigtige — hvordan bruger jeg den så bedst? Er det den gode prompt, hvor vi tænker os om? Er det meta-prompten, hvor min AI hjælper mig med at spørge bedre? Eller skal der mere til — en agent, et automatiseret flow? Det handler ikke kun om at komme videre til næste skridt — men i langt højere grad om at vide, hvornår man bruger hvad.
De fleste starter med en prompt.
Det er et godt sted at begynde — bare ikke et godt sted at blive stående.
Først lærer den enkelte at bruge AI i sit eget arbejde.
Så bygger man sine egne små måder at arbejde på.
Senere kommer det svære: de fælles løsninger, hvor ledelse, it og faglighed skal spille sammen.
Misce-metoden er min måde at vise den bevægelse på.
Trin 1–3 — og de personlige flows i trin 5. Det kan medarbejderen selv.
Trin 4 og de delte flows. Kræver, at ledelse og it er med.
Fire ting, jeg tager med ind i samarbejdet.
Uafhængighed
I får masser af holdninger til de forskellige AI-værktøjer, og hvad der er bedst til hvad — men uden bindinger til nogen leverandør. Sammen finder vi det, der passer til jer.
Ærlighed
Nogle gange er det rigtige råd at gøre mindre og få et klart billede af næste skridt, der ikke handler om, hvad der sælger bedst.
Ledelseserfaring
I får en sparringspartner, der har ledet store afdelinger og bedømt over 1.500 ledere til eksamen — en, der er vant til at vælge retning og vurdere, hvad der holder.
Anvendelighed
Det handler ikke om at forstå AI på et kursus, men om at kunne bruge det bagefter — i jeres egen hverdag.
Klar til at komme videre med AI — eller bare nysgerrig på, hvad det ville kræve?
Måske står I med en konkret opgave. Måske vil I gerne finde ud af, hvor I skal begynde. Eller måske vil I bare gerne blive klogere på, hvad AI kan betyde for jer.
Alle tre er en god grund til at tage fat.